Bowling starter op

Søndag d. 23. september starter vi bowling med Motionsklubben.

Bowling er et familietilbud, hvor man gratis kan medbringe 3 familiemedlemmer fra husstanden til en times bowling om søndagen kl. 14.00 til 15.00 i Odense Bowlinghal på Møllemarksvej. Den eneste egenudgift er leje af bowlingsko.

Tilbuddet kører udvalgte søndage i vinterhalvåret. Se oversigten her.

Da der er begrænsede baner til rådighed, skal deltagelse bookes via vores bookingsystem på lige fod med vores andre hold. Når man har booket en plads, må man medbringe op til 3 familiemedlemmer fra husstanden. Husk at medbringe sygesikringskort på alle, så vi kan kontrollere bopæl. Uden sygesikringskort er der ingen adgang.

Vi afslutter bowlingsæsonen med et bowlingstævne søndag d. 28/4 kl. 14.00-16.00.

God fornøjelse!


Nyt yoga-hold

Nana starter nu et nyt Flow Yoga-hold op tirsdag eftermiddag kl. 15.45.

Kom og vær med!

Flow Yoga er oppe i systemet til booking.


Badminton starter op

Fra på lørdag d. 1. september har vi igen badmintonbaner til rådighed i Bolbroboblen.

Ligesom sidste år har vi baner mandag kl. 19-20, torsdag kl. 16-17 og lørdag kl. 11-12.

De er klar til booking i systemet. Når man har booket en bane, må man medbringe andre medlemmer eller familie fra husstanden til at spille med.

Torsdag og lørdag skal nettet ryddes op efter man har spillet, så hallen står klar til anden aktivitet efterfølgende. Mandag spilles der badminton efter vores tid, så der kan banen blive stående. Evt. gebyr fra Bolbroboblen for manglende oprydning gives videre til de medlemmer, der har undladt oprydning.

God fornøjelse!


Bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag d. 28. august.

Forslag/punkter til drøftelse fra medlemmer til bestyrelsen kan sendes på mail: mouh@mail.dk senest d. 24. august.


Svømning starter op igen

Fra lørdag d. 1. sep. har vi igen svømmehallen i Bolbro udvalgte lørdage kl. 17:30 – 18:30.

Husk at der som sidste år skal forhåndsbookes en plads i svømmehallen. Det sker via vores bookingsystem til hold på hjemmesiden. Ved indgangen fremmøder man til instruktøren og informerer om antal medbragte familiemedlemmer fra husstanden (op til 3). Husk at medbringe sygesikringskort til kontrol af bopæl.

Medlemmer uden forhåndsbooking vil komme bagerst i køen ved indgangen og må vente til forhåndsbookede medlemmer er kommet ind.

Indgang til svømmehallen kan kun ske i tidsrummet 17:15 – 17:45. Herefter vil døren blive lukket, så sørg for at være der til tiden. Indgang bliver ikke muligt efter 17:45.

Yderligere info samt datoer for svømmehallen kan findes her:

God fornøjelse!


Maskiner klar til brug

Så er puderne til vores maskiner i styrketræningen kommet retur med nyt læder. De er monteret og igen klar til brug.


Reparation af maskiner

Da nogle af vores maskiner i styrketræningen trænger til nyt betræk på puderne, er disse sendt til saddelmageren. Vi forventer, at de er tilbage på maskinerne igen i slutningen af næste uge.

Indtil da vil det pågældende udstyr ikke kunne benyttes.

Vi håber på forståelse herfor.


Sommerferie

Motionsklubben holder delvist sommerferie fra d. 1/7 til d. 12/8.

I denne periode vil åbningstiderne i receptionen være begrænset til følgende:

Man-fre kl. 9-12
Man-tor kl. 15-17

Vores træningsfaciliteter står selvfølgelig stadig til rådighed døgnet rundt igennem hele perioden.

Holdplanen vil variere fra uge til uge pga. skiftende ferie til instruktørerne. Hold derfor øje med udbudte hold på vores hjemmeside: www.mouh.dk

Massageordningen fortsætter igennem sommerferien, dog med lidt færre tider end normalt.

God ferie!


Bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag d. 12. juni.

Forslag/punkter til drøftelse fra medlemmer til bestyrelsen kan sendes på mail: mouh@mail.dk senest d. 8. juni.


Step-Fitness Pinse-event

Pinsedag afholder Christine et energifyldt Step-Fitness Pinse-event i holdsalen. Hun har lavet følgende beskrivelse:

Kære alle glade medlemmer hos Motionsklubben OUH,

Søndag d. 20/5 kl. 9.00-10.30 er der mulighed for at give den ekstra meget gas på stepbænken! Her vil vi have 1,5 time til at nå 4 blokke (koreografier) og afslutte med et brag af en finale! Det er derfor en fordel, at man har prøvet step før. Har man alligevel ikke nået at få det afprøvet inden eventet, så kom endelig alligevel og giv den gas så godt du nu kan – der er plads til alle.

Der er stor chance for masser af sved på panden, høj musik og godt humør, så kom frisk!

Husk at medbringe drikkedunk, gode sko, evt. et håndklæde og masser af godt humør!

Vel mødt på stepbænken,
Christine