Medlemsjulefrokost


Så er tilmeldingen til vores store medlemsjulefrokost skudt i gang!

Julefrokosten afholdes lørdag d. 28. oktober kl. 17.30 – 02.00 i OB’s bygninger i Ådalen.

I år vil der være underholdning i form af standup med Jesper Juhl.

Billetten koster kun 100,- og giver adgang til en lækker julebuffet inkl. snaps på bordene. Derudover leverer vores bartendere billig drikkelse hele aftenen og natten.

Der er begrænsede pladser, så først til mølle-princippet er gældende.

Medlemsjulefrokosten kræver medlemskab af Motionsklubben (fitnessmedlemskab).

Tilmelding foregår ved receptionen i Motionsklubben. For mere info kan receptionen kontaktes.