Flow Yoga


Flow Yoga

Flow yoga er en dynamisk yoga form. De klassiske yogaøvelser kædes sammen, ligesom perler på en snor, og bevægelserne udføres i takt med dit åndedræt. At lade kroppens bevægelser smelte sammen med åndedrættet giver en helt særlig mental ro. Vi arbejder både med smidighed, mobilitet, styrke, balance og kropsbevidsthed. Øvelserne kan skaleres, så du bliver udfordret på dit niveau.

Hvordan er træningens gang?
Hver time startes med at aktivere kropslåse samt et dybt åndedræt. Herefter opvarmes rygsøjlen i alle bevægemønstre, inden vi går i gang med de aktive yogasekvenser. Mod slutningen af timen flyder vi over i dybere og længere stræk, og afslutter med 5 minutters afspænding.

Hvad skal medbringes?
Vand og strømper/bluse til afspænding.