Motionsklubben OUH
Betingelser for holddeltagelse
Regler for deltagelse på hold
Alle fitnessmedlemmer har adgang til at booke sig på hold, som er tilgængelige på holdplanen. Der vil altid fremgå en begrænsning på antal deltagere på holdet. Når dette antal er nået, vil de efterfølgende som melder sig på holdet komme på venteliste.
Når man deltager på hold, anbefales det at man stempler ind til holdet senest 10 minutter før holdets start. Møder man ikke op til et hold som man har plads på, vil dette udløse en bøde på 25 kr. Man har mulighed for at framelde sig sit hold indtil to timer før holdets start.
Venteliste
Er man den første på ventelisten, hvor en deltager springer fra, vil man automatisk modtage en besked om, at man er blevet rykket fra venteliste op på holdet. Sørg derfor for at opdatere dit telefonnummer i receptionen, hvis du skifter dette. Ellers vil du ikke modtage en besked.
Først-til-mølle
Motionsklubben OUH kører med først-til-mølle-princippet. Først-til-mølle starter 10 minutter inden holdets start. Derfor anbefales det at medlemmer som er kommet på holdet, stempler ind tidligere end 10 minutter før holdet. Gør man ikke dette og der er venteliste på holdet, kan man risikere at en fra ventelisten kan tage ens plads på holdet. Er man så uheldig at en fra ventelisten har taget pladsen, er det vigtigt man stadig stempler ind og trykker ”fremmød til hold”. Gør man ikke dette, vil systemet se det som om man ikke er dukket op til holdet, hvorfor man vil modtage en bøde.
Er du i tvivl, så spørg gerne receptionisten.