Bliv Medlem

Meld dig ind i dag og bliv medlem af en forening der sætter dine behov først og lytter til dine ønsker.

Motionsklubben OUH

Bliv medlem i Motionsklubben OUH

Motionsklubben OUH er et medarbejderstyret motionstilbud, hvor alle som arbejder på sygehuset eller på anden vis har tilknytning til sygehuset kan blive medlem. MOUH er i sin tid oprettet i samarbejde med sygehuset, hvilket giver os mulighed for at tilbyde et medlemskab til lav pris. Med et hovedfokus på sygehuspersonalets forskellige behov og arbejdsvilkår, tilbyder vi en lang række forskellige aktiviteter og services på mange tidspunkter, så der er noget for alle. Du har mulighed for en gratis prøvetræning, inden du melder dig ind. Med en prøvetræning kan du finde ud af om MOUH har de tilbud og det udstyr, du skal bruge til din træning. 

Hvem kan blive medlem?

Alle ansatte på sygehuset, sundhedsfaglige studerende med tilknytning til sygehuset, familiemedlemmer samt pensionerede sygehusansatte kan blive medlem i MOUH.

Indmeldelse

Indmeldelse fysisk i receptionen. Er vi ikke til stede, kan man udfylde en indmeldelsesblanket og aflevere denne i postkassen. Du kan også melde dig ind online via formularen her på siden.

All inclusive for 119kr

Et fitness medlemskab hos MOUH koster 100 kr. i oprettelse og månedligt kontingent 119 kr.. For dette beløb får man adgang til hele centeret, alle hold samt alle eksterne aktiviteter.

Vi tilbyder ikke separate priser, da alle forskellige aktiviteter er inkluderet i medlemskabet. Vi tror på, at dette er den bedste måde at imødekomme alle vores medlemmers behov og interesser. Du kan se alle vores tilbud her…

Bliv Medlem

OBS.! Udfyld venligst hvilken afdeling du er ansat på. Hvis du er studerende, skriv "Studerende". Hvis du er familie til et medlem, skriv "Familie".
HAR DU SPØRGSMÅL

FAQ's

Find og læs om svar til de hyppigste spørgsmål her

Du finder os i kælderen ved siden af ​​indgang 50. Følg beskrivelsen her.

Du melder dig ind ved at henvende dig i receptionen eller ved at udfylde en indmeldelsesblanket i receptionen og lægge denne i vores postkasse.

Når du er meldt ind i MOUH, modtager du en privat kode, som du benytter til at logge ind på din bruger på vores hjemmeside. Her vil du have mulighed for at se alle vores hold på ”holdplanen” og tilmelde dig de forskellige hold. Nogle eksterne aktiviteter vil kunne findes på det andet faneblad kaldet ”banebooking”.

Du melder dig ud ved at henvende dig i receptionen eller ved at udfylde en udmeldelsesblanket i receptionen og lægge denne i vores postkasse. Er du flyttet væk og har ikke mulighed for at komme forbi klubben, kan du også melde dig ud pr. tlf. 61 13 00 74.

Hvis udmelding sker inden d. 15 i måneden løber medlemskabet til den sidste dag i samme måned. Sker udmelding efter d. 15 i måneden løber medlemskabet til sidste dag i efterfølgende måned. 

Hos MOUH har du mulighed for en prøvetræning, inden du melder dig ind. Med en prøvetræning kan du finde ud af om MOUH har de tilbud og det udstyr, du skal bruge til din træning. Det er ligeledes muligt at afprøve et hold – dog kun hvis holdet ikke er fuldt booket eller hvis man melder sit ønske i receptionen i god tid. 

Når man er medlem hos MOUH, har to familiemedlemmer med samme bopæl mulighed for at blive meldt ind i klubben. 

Ja! Ved vores eksterne aktiviteter har medlemmer af MOUH mulighed for at booke sig på aktiviteten og kan derefter medbringe op til 3 familiemedlemmer til at aktiviteten.

Nej. Fitnessordningen og massageordningen er to separate medlemskaber.

Som ansat på hospitalet får du rabat på massagen, der ellers koster 165 kr,-. Dette skyldes at afdelinger, som er en del af vores massageordning, finansierer en del af prisen for sine ansatte. 

Det er ikke muligt selv at afmelde sig fra en massagetid. Har man brug for at aflyse, er man nødt til at henvende sig til receptionen gennem fysisk fremmøde, pr. telefon eller på mail. (Dette skal ske min. 24 timer før din massagetid, da der ellers vil blive opkrævet betaling for tiden.)

I Odense finder du massagelokalet ved indgang 118 og i Svendborg finder du det ved indgang 27. Følg beskrivelsen her.

Når man deltager på hold, anbefales det at man stempler ind til holdet senest 10 minutter før holdets start. Møder man ikke op til et hold som man har plads på, vil dette udløse en bøde på 25 kr. Man har mulighed for at framelde sig sit hold indtil to timer før holdets start. Flere holdbetingelser forefindes her.

Afspritning efter sig selv ved brug af udstyr og maskiner er påbudt. Desuden er det ikke tilladt at træne i andet end træningstøj. God opførsel og gode vibes er ligeledes påbudt.

Du finder vores guide til ændring af betaling her

Nede på opslagstavlen i klubben kan man tilmelde sig en gratis instruktør/-programlægningstime hvorpå man instrueres i at benytte sig af udstyret i MOUH, samt får lagt et skræddersyet program kvit og frit.