Daglig leder søges til barselsvikariat

Daglig leder søges til barselsvikariat i Motionsklubben OUH

Motionsklubben OUH er et foreningsbaseret sundhedstilbud til ansatte på OUH. Her lægges der vægt på en rar og behagelig atmosfære med plads til alle uanset alder, køn og aktivitetsniveau.

Aktiviteterne i klubben spænder bredt. På OUH er der mulighed for at dyrke traditionel fitness, holdtræning og få massage. Derudover udbydes der en række eksterne aktiviteter i form af blandt andet svømning, bowling og badminton. Fælles for det hele er, at der leveres et højt serviceniveau af et veluddannet personale.

På det overordnede plan forventer vi, at du som daglig leder:

  • Tager ansvar for at udvikle klubben og igangsætte nye projekter
  • Fungerer som bindeled mellem medlemmer, instruktører og bestyrelsen
  • Er ansvarlig for den daglige drift af klubben og indgår i løsningen af de daglige opgaver i klubben
  • Er kommunikativt stærk
  • Har fokus på at involvere såvel instruktører som medlemmer i driften af klubben
  • Udviser entusiasme, glæde og nærvær i dit daglige arbejde i klubben og for medlemmerne
  • Har læst Idræt, er fysioterapeut eller har anden relevant videregående uddannelse
  • Har kendskab til værdierne og kulturen i det danske foreningsliv

Som medarbejder i Motionsklubben OUH kan du forvente:

  • Et arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på at være gode kollegaer for hinanden og hvor udvikling af trivslen og det faglige niveau er i fokus
  • Et nært tværfagligt samarbejde på tværs af personalegrupperne
  • Et godt forhold mellem ledelsen og medarbejdere, som er præget af tillid og gensidig respekt
  • Gode muligheder for efteruddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår:

Der er tale om et barselsvikariat på 30-35 timer løbende frem til primo sommer 2023. Timetal og løn fastsættes på baggrund af kvalifikationer.

Forventet arbejdstid vil være hverdage 9-19. Der vil desuden kunne forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med møder og afvikling af eksterne aktiviteter og events.

Tiltrædelse: 1. juni eller snarest derefter.

Det praktiske:

Ansøgningsfrist: 15/5-22 kl. 1200. Ansøgning sendes til mouh@mail.dk mrk. : ”Daglig leder MOUH”

Samtaler forventes afviklet den 18/5-22.

Der kan indgå en mindre case-opgave i forbindelse med samtaleprocessen.

Der indhentes børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til Formand Rasmus Sørensen 60 70 46 83 eller Peter Andersen på 26 74 35 26.

Text for pop up