En af regeringens betingelser for at fitness kan åbne igen, er at man skal kunne vise et gyldigt coronapas. Derfor bedes alle medlemmer, som ønsker at komme ind og træne, have deres coronapas klar og fremvise dette i receptionen samtidig med at man stempler ind på fremmødeskærmen.
Kontrollen af coronapasset er desværre med til at begrænse centerets åbningstid, så vi ikke længere har mulighed for at holde centeret åbent 24/7. Nye åbningstider kan ses på forsiden.
