Vi er glade og stolte over at introducere to af MOUH’s medlemmer, Jonas og Meinhard, som tager motion i arbejdstiden til det næste niveau. Vores daglige leder og sundhedsfremme-ansvarlige, Emilie, lærte de to at kende gennem arbejdsskadeforebyggende elastik-træning, som MOUH tilbyder til alle hospitalets afdelinger. Jonas og Meinhard arbejder begge i radiologisk afdeling, som gennem længere tid har valgt at højne prioriteringen af deres ansattes helbred og velfærd ved regelmæssige motionstilbud.

For nyligt blev vi gjort opmærksom på, at når Emilie ikke er på radiologisk afdeling motiverer Jonas og Meinhard hele deres team til at træne og udføre elastiskøvelserne, som Emilie har lært dem. Efter Emilies besøg på afdelingen er Jonas og Meinhard blevet motiveret til at deltage i hospitalets trappe løb, men i stedet for ”bare” at gennemføre løbet eller gå op ad trapperne så hurtigt som muligt, blev de enige om at tage udfordringen til det næste niveau og gøre det lidt sværere for dem selv.

Motiverede til at udfordre sig selv lånte de ankelvægte og kettlebells til at medbring på løbeturen til 15. etage. MOUH udlånte dem gladelig det passende udstyr, så de kunne gøre idéen til virkelighed og udfordre dem selv. Vi synes, at Meinhards og Jonas’ indsats og præstation er en fantastisk inspiration for os alle. De viser, hvor meget den rigtige motivation kan hjælpe os med at nå et mål, der i starten kan virke uopnåelig. Vi håber, at Jonas og Meinhards fortælling kan være med til at motivere flere til at tage kampen op med trappeløbet eller andre udfordringer.

Vi hører meget gerne om flere inspirerende mennesker på hospitalet. Måske motiverer en af dine kolleger dig hver dag til at tage trapperne i stedet for elevatoren, eller til at mødes efter arbejde til en god træning sammen?
